Psykisk arbejdsmiljø – fra måling til handling
Trivsel er ikke frugtordninger og fredagsmorgenmad. Vi trives, når vi lykkes med vores arbejde – og det psykiske arbejdsmiljø handler derfor om de forhold, der afgør, om det er muligt: arbejdsmængde og tidspres, uklare krav, følelsesmæssige belastninger, samarbejdet og ledelseskvaliteten.
Med bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø (BEK nr. 1406/2020) blev området samtidig et selvstændigt reguleret felt med konkrete pligter for arbejdsgiveren. Det giver arbejdsmiljøorganisationen og ledelsen et stærkere mandat – men også et behov for at kunne omsætte reglerne til praksis.
Det hjælper jeg med
- Kortlægning og opfølgning: fra trivselsmåling eller APV til prioriterede indsatser – så målingen ikke ender som et tal i en skuffe
- Faglige vurderinger af konkrete belastningsforhold, fx ved klager, sygefravær eller påbud
- Rådgivning af ledelse, TRIO og arbejdsmiljøorganisation i at arbejde systematisk med psykisk arbejdsmiljø
- Indsatser i afdelinger med høj belastning – hvor kortlægning, samtaler og handleplan hænger sammen
Min tilgang er altid opgavecentreret: Et godt psykisk arbejdsmiljø er ikke et vedhæng til driften, det er en forudsætning for den.
Vil I fra måling til reel forandring – eller har I en konkret arbejdsmiljøsag? Skriv via kontaktformularen, så finder vi det rette næste skridt.
Se også: Krænkende handlinger og mobning · Konflikthåndtering · Alle ydelser
